Adventure
Vil du med ud og prøve kræfter med naturen? På det her hold skal vi klatre, sejle i kano, køre på MTB, overnatte i shelter, rapelle og i det hele taget lære at være i naturen og udfordre os selv.
Holdet vil være på udvalgte datoer over 10-15 gange.
Datoerne kan du se på hjemmesiden.
Adventure tur Tjekkiet / Harzen
Skal du med på tur og prøve dine kræfter af mod naturen? Du skal prøve at klatre, sejle i kano, riverrafting og køre på MTB. Måske skal vi også rappelle fra en bro eller en stejl skråning. Masser af action med adrenalinen pumpende i kroppen. Her har du mulighed for at komme med på en spændende tur den første uge i sommerferien 2023.
Bemærk. Du skal deltage på Adventureholdet for at kunne deltage.
Prisen for denne tur vil være ca. 3.500 kr.
Basket
Spil Basket i Magleblik skolens idrætshal.
Brandkadetter
UKC ligger på en gammel brandstation, så selvfølgelig skal vi også uddanne brandkadetter! Uddannelse foregår i samarbejde med Frederiksborg Brand og Redning, sammen med elever fra Frederikssund Ungdomsskole. Som Brandkadet bliver du introduceret til og undervist i elementer af funktionsuddannelsen som brandfolk skal igennem.
Du får en masse praktisk erfaring i brandbekæmpelse, førstehjælp og forebyggelse af ulykker. Ligeledes lærer du at samarbejde i et team, hvor alle har en vigtig rolle at udføre.
Dykkertur Lysekil
4-dages dykkercamp i Lysekil, Sverige. Dette er et af Sveriges bedste dykkersteder: Fantastisk undervandsliv og mulighed for gode dybder. Vi bor på det hyggeligste vandrehjem, lige ved siden af dykkercentret og dykker 2-3 dyk om dagen i og omkring Lysekil.
Turen afvikles i samarbejde med Frederikssund Ungdomsskole. Prisen på 3400 kr. er inkl. alt, undtagen mad under transport, dvs. kost, logi, udstyr, luftpåfyldning, dyk, transport med bus og færge.
Mulighed for at tage nat-speciale for kun 400 kr.
Gokarttur
Torsdag d. 20. april.
Find din indre fartdjævel frem og tag med ungdomsklubberne til Ballerup Eventcenter
Afgang Hundested hallen kl. 17:00, Frederiksværk klub Brandstationen kl. 17:15
Hjemkomst ca. klokken 20:30
Junioridrætslederuddannelse (Valgfagspakke)
Som et valgfag i samarbejde med folkeskolerne tilbyder UKC Halsnæs Junioridrætsleder uddannelsen, som er udviklet af Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Dansk Skoleidræt. Det er en uddannelse, hvor man bl.a. lærer at sammensætte et træningsforløb og får viden om foreningsarbejde og kroppens funktioner.
På uddannelsen lærer du om:
- Junioridrætslederrollen
- Motorisk udvikling
- Planlægning og formidling
- Idrætsmiljø
- Junioridrætsleder i praktik
Motocross start 24. april 2023
Er du til adrenalin, høj puls og udstødningsgasser? Og er du interesseret i at lære omkring motorer og service af maskinerne? Så skal du med på vores cross-aktiviteter.
Vi kører hver mandag på Melby Crossbane og vedligeholder og servicerer maskinerne og udstyr hver torsdag i vores motorværksted på UKC (Syrevej 41). De udsættes for en stor belastning, så derfor er en del af din tid optaget med at splitte, skrue, rense og samle.
Cross er en seriøs sport og derfor stilles store krav til dig og sikkerheden.
Show & Streetdance
Streetdance er en kombination af forskellige danseformer der har udviklet sig ved f.eks dansefester, blokfester, parker, skolegårde, battles og natklubber. Stil og musik rammer bredt og inviterer til sved på panden. Vi arbejder med house, funk, dancehall, jazz og break. Timerne er læringsrige med karisma og alle niveauer er velkomne! Kom og få motion på den fede måde til de fede rytmer!
Dag og tid tilgår snarest!
Skater-hold
Mandage. Tidspunkt kommer
Skaterholdet er for alle, nybegynder som øvet. Vi træner fast hver mandag i Skaterhallen i Ølsted og i løbet af året planlægger vi turer til andre skateparks og arrangementer i skatermiljøet. Her får du et godt indblik i skateboardkulturen gennem snak om tricks, street-skating og hvad der er god stil i skateparks.
Skaterhal
Skaterhallen i Ølsted drives af UKC og her kan du komme og "køre" som du har lyst til. Hallen har åbent for forskellige brugergrupper, hhv:
Mandag 14:00 - 21:00 Skatere.
Tirsdag 14:00 - 21:00 Løbehjulere
Onsdag 14:00 - 21:00 Alle.
Torsdag 14:00 - 21:00 Skatere.
Fredag 14:00 - 20:00 Løbehjulere.
Lørdag 10:00 - 20:00 Alle.
Søndag 10:00 - 20:00 Alle.
Der kan være særlige arrangementer som påvirker den almene åbningstid. Se opslag i hallen og på hjemmesiden.
Snorkeldykker kursus
Snorkeldykning og UV-rugby.
Kan du godt lide at svømme og havde det sjovt i vand. Sammen med Dykkerklubben Hajen afholder UKC snorkeldykker kursus. Her vil du lære om UV-rugby, snorkeldykning og blive bedre til at holde vejret længe under vandet.
Du vil også blive introduceret for flaskedykning.
Kurset er for unge fra 11-18 år og foregår i Hillerød svømmehal.
I foråret skal vi også ud i havet og se på livet her. Måske du kan fange en fisk med harpun.
Pris 300 kr. inkl medlemskab af dykkeklubben
Senest opdateret 26.08.2020 10:37 af CHRA