Kreativitet

Bandværksted
Vil du spille musik i et band eller er du allerede en del af et band, så er Bandværkstedet noget for dig/jer. Vi har de fedeste øvelokaler og lækkert grej, som du/I kan benytte jer af. Til at hjælpe jer på vej har vi professionelle musikkere som kan bistå med pudse nummeret af, finde den fede akkord eller hjælpe med at få indspillet demobåndet. Hvem ved….? Måske skal vi snart afholde ”Halsnæs har talent!” med dig på scenen!?

Glad for mad
Elsker du at lave mad, eller kunne du tænke dig at lære at lave mad? Måske drømmer du om at få en uddannelse inden for mad til mennesker (fx. kok, ernæringsassistent, bager eller måske
tjener).
Du vil arbejde efter grundlæggende madlavningsmetoder og lærer at fremstille mad ud fra årstidens grøntsager.
Vi sammensætter og tilbereder sunde og velsmagende måltider, eksperimentere med krydderier og retter fra andre kulturer, bager brød, kager og fremstiller lækre desserter. Mums!

Junioridrætsleder
Som et valgfag i samarbejde med folkeskolerne tilbyder UKC Halsnæs Junioridrætsleder uddannelsen, som er udviklet af Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Dansk Skoleidræt. Det er en uddannelse, hvor man bl.a. lærer at sammensætte et træningsforløb og får viden om foreningsarbejde og kroppens funktioner.
På uddannelsen lærer du om:
- Junioridrætslederrollen
- Motorisk udvikling
- Planlægning og formidling
- Idrætsmiljø
- Junioridrætsleder i praktik

Klubmedlem UKC
Bliv medlem af UKC og benyt vores klubtilbud. Det er gratis og du kan tilmelde dig her, eller ude i klubberne.
Som medlem af UKC kan du bruge alle vores gratis tilbud i vores to klubber, ligesom du vil blive holdt informeret om kommende og nye aktiviteter.

Roll the dice - Min egen spilleaften
Slip joystikket og tasterne denne ene ugedag, og mød op på UKC, hvor vi spiller og hygger med alt fra de gode gamle brætspil til de sidste nye.
Vi kan tilbyde alt fra Mølle og Yatzy til Risk, Magic Card og D&D.
Alle analoge spil er ”i spil”, så kom og vær med til at bestemme indholdet.

Smykkeværksted
Design og skab din egen udsmykning. Bliv inspireret og lær teknikker og håndværk til at skabe din egen stil eller re-designe dine nuværende smykker. Vi laver øreringe, halskæder og armbånd og der vil også være mulighed for at arbejde med sølv
Senest opdateret 26.08.2020 10:22 af CHRA