Er du til højt tempo, masser af scoringer og et samspil, der rykker?
Så er basket noget for dig.
Du får et solidt og præcist kendskab til spillereglerne og grundlæggende kendskab til spillets teknik og taktik.
Vi træner drible- og skudteknikker, vi taler taktik/teori og træner selvfølgelig kampe.
Tidsrum
Sø. 12:00-14:00
Brandkadet
Som Brandkadet bliver du introduceret til og undervist i elementer af funktionsuddannelsen som brandfolk skal igennem.
Du får en masse praktisk erfaring i brandbekæmpelse, førstehjælp og forebyggelse af ulykker. Ligeledes lærer du at samarbejde i et team, hvor alle har en vigtig rolle at udføre. Uddannelse foregår i samarbejde med Frederiksborg Brand og Redning, sammen med elever fra Frederikssund Ungdomsskole.
Tidsrum
Ti. 16:15-19:30
Motocross forår
Er du til adrenalin, høj puls og udstødningsgasser? Og er du interesseret i at lære omkring motorer og service af maskinerne? Så skal du med på vores cross-aktiviteter.
Vi kører hver mandag på Melby Crossbane og vedligeholder og servicerer maskinerne og udstyr hver torsdag i vores motorværksted på UKC (Syrevej 41). De udsættes for en stor belastning, så derfor er en del af din tid optaget med at splitte, skrue, rense og samle.
Cross er en seriøs sport og derfor stilles store krav til dig og sikkerheden.